Så er oktober over os🍂
Bladene skifter farve, morgenerne er blevet lidt mørkere, og de tykke trøjer er fundet frem fra gemmerne igen. Vi har haft en travl september hos os i Intect. Mange af jer har lavet løn, og vi har haft travlt med at hjælpe jer godt igennem. Samtidig har vi forbedret systemet med to nye releases og opdateret supportuniverset med nye vejledninger, så det bliver endnu nemmere at finde svar.
Derfor vil vi gerne sige en stor tak for jeres tålmodighed – og tak, fordi I altid holder en god tone og er så samarbejdende. Det sætter vi virkelig stor pris på🧡
I denne måneds nyhedsbrev har vi følgende på tapetet:
• 🌿Ubrugte feriedage til Arbejdsmarkedets Feriefond
•🎁 Hvor meget må en virksomhed give i julegave?
• 📊Løngennemsigtighed – kort status
• 🛠️Release v29 – nyheder fra september
• 🚀Release v30 – seneste systemopdatering
• 🤝Intect Support – altid klar med hjælp
🌿 Ubrugte feriedage til Arbejdsmarkedets Feriefond
Ferieloven bygger på et simpelt princip: ferie skal holdes, ikke spares. Hvis en medarbejder ikke har fået afholdt sin ferie inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, kan pengene som udgangspunkt hverken udbetales til medarbejderen eller beholdes af arbejdsgiveren.
I år drejer det sig om ferie optjent i ferieåret 2024/2025 (1. september 2024 – 31. august 2025), hvor ferieafholdelsesperioden sluttede den 31. december 2025. Medarbejderens ret til at få udbetalt ubrugte feriepenge bortfaldt den 30. september 2026 – medmindre ferien er holdt, eller medarbejderen kan dokumentere en feriehindring som fx sygdom eller barsel.
Ubrugte feriepenge skal derfor indberettes og indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond senest den 15. november 2026. Ved for sen indbetaling pålægges der morarente på 1,5 procent pr. påbegyndt måned.
Sådan gør du i Intect
Du kan reservere de ubrugte feriedage under Virksomhed Saldi, så de fjernes fra lønsedlen. Værdien fremgår stadig af rapporten Feriesaldi – blot som reserverede dage. Se vejledningen 'Reservér ubrugte feriepenge til Arbejdsmarkedets feriefond', og har en medarbejder haft en feriehindring, kan du læse mere i 'Udbetal restferie pga. feriehindring'.
🎁 Hvor meget må en virksomhed give i julegave?
Julen nærmer sig, og mange virksomheder ønsker at sige tak for indsatsen med en gave til medarbejderne. Men hvor går grænsen for, hvad der er skattefrit?
- I 2026 er bagatelgrænsen for mindre personalegoder fastsat til 1.400 kr. pr. medarbejder.
- Det gælder fysiske gaver og andre mindre personalegoder – men ikke kontanter eller gavekort, der sidestilles med kontanter.
- Overskrides grænsen, bliver hele værdien skattepligtig.
Der er dog en særlig regel: Jule- eller nytårsgaver i form af tingsgaver med en værdi på op til 1.000 kr. er skattefri – uanset om bagatelgrænsen på 1.400 kr. samlet set overskrides.
👉 For de nyeste detaljer, tjek altid Skats egne regler.
Kort sagt: Du kan sagtens glæde dine medarbejdere med en julegave – bare hold dig inden for reglerne, så slipper både du og medarbejderne for ubehagelige overraskelser. 🎄
📊 Løngennemsigtighed – kort status
Løngennemsigtighed fylder fortsat i supporten. EU's direktiv skulle have været implementeret i dansk lovgivning senest den 7. juni 2026, og som vi skrev i september, er det fortsat ikke klart, hvornår og i hvilken form den danske lovgivning falder på plads.
Vores anbefaling er derfor den samme: Vent ikke med forberedelserne, til loven er vedtaget. Du kan finde vores gennemgang af, hvordan I kommer i gang, i artiklen 'Løngennemsigtighed'.
🛠️ Release v29 – nyheder fra september
I september lancerede vi Release v29, som især gav flere muligheder på ferieområdet og bedre overblik i systemet.
Her er nogle af højdepunkterne:
- Avanceret tildeling af feriefritimer – fx løbende efter anciennitet, på en bestemt dato eller som en procentdel. Feriefri kan nu også tildeles ud fra medarbejderens ugentlige normtimer. Læs mere i 'Merferie og feriefritimer' og 'Sådan fungerer feriefritimer'.
- Løsarbejder kan opsættes separat for ATP/barsel og ferieoptjening. Se 'Løsarbejder-status: sådan styrer du ATP, barsel og ferieoptjening hver for sig'.
- MC-modulet: rapporter på tværs af virksomheder – første rapport er Løndetaljer pr. periode. Se 'Multi-Company modulet'.
- Notifikationscenter – alle systembeskeder samlet ét sted under klokkeikonet øverst til højre. Se 'Notifikationscenteret'.
- Lønkørsler behandles i baggrunden, så skærmen ikke længere låses, mens systemet arbejder.
- Godkendte tidsregistreringer kan fortrydes – også flere på én gang. Se 'Timeregistrering/ Godkendelse af timer'.
- Fritvalgsordning kan opdateres via import. Se 'Import af medarbejdere'.
🚀 Release v30 – seneste systemopdatering
Vi har netop lanceret Release v30, som bringer endnu flere nyheder og forbedringer til Intect.
Her er nogle af højdepunkterne:
- Automatisk kørselsregnskab – en funktion mange har ventet på. Intect holder nu selv styr på medarbejdernes kørte kilometer og skifter automatisk sats, når grænsen på 20.000 km nås. For 2026 er standardsatserne 3,94 kr. pr. km op til 20.000 km og 2,28 kr. pr. km derover. Se vejledningen 'Kørselsgodtgørelse med automatisk km-optælling'.
- Ny rapport: Skattekort – under Rapporter → Andet → Skattekortrapport kan du kontrollere medarbejdernes skattekort samlet, inden lønnen beregnes.
🤝 Intect Support – altid klar med hjælp
Gitte, Ida, Melanie, Malene og Danijela sidder klar til at hjælpe med alt fra feriefond og saldi til lønkørsler – uanset om det er et hurtigt spørgsmål eller en større knude, der skal løses.
Til jer, der holder efterårsferie, håber vi, at den bliver fuld af gode oplevelser og tiltrængt afslapning.
Vi har åbent som normalt i uge 42
📞 Vi træffes alle hverdage kl. 9–15.
Mail: support@intect.io
Telefon: +45 71 99 11 22