Har du lavet en aftale med din arbejdsgiver om at holde fri/ferie i mere end de 25 dage som ferieloven anviser, så kan du nemt håndtere det i Intect ved at benytte følgende to funktioner:
- Håndtering af ekstra ferie opgjort i dage (Merferie)
- Håndtering af ekstra ferie opgjort i timer (Feriefritimer)
Denne artikel er sidst opdateret: september 2026.
Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte supportteamet.
Sådan kontakter du Intect Support
_____________________________________________________________________________________________
Håndtering af Merferie
I Intect kan du registrere merferie for dine medarbejdere.
Merferie er ekstra dage, der i høj grad opfører sig på samme måde som de 25 dage ferieloven anviser.
Har din medarbejder eksempelvis kontraktuelt 30 dages årlig ferie, vil det være opsat som almindelig ferie plus 5 dages merferie. Merferien udskilles særskilt i diverse rapporter, og den rapporteres ikke til eIndkomst, men derudover opfører den sig som almindelig ferie.
Sådan opsætter du merferie for dine medarbejdere:
- Gå til 'Medarbejder - 'Ansættelse'.
- Under afsnittet 'Ferie' dobbeltklikker du på 'Merferie – dage optjent pr. år'. (eller klikker på blyanten nederst til højre).
- Angiv antallet af merferiedage i feltet.
- Marker i feltet 'Merferie afholdes før almindelige ferie', alt efter om du ønsker at de almindelige feriedage skal afholdes først eller sidst.
Den kontante værdi af merferiedagene kan håndteres på forskellige måder ved fratrædelse:
- Vælg i drop down-menuen, hvorvidt merferien bortfalder, udbetales eller om værdien indregnes i almindelige feriepenge ved medarbejderens fratrædelse.
- Klik 'Gem ændringer' nederst i højre hjørne.
Merferiedage håndteres efterfølgende under fanen 'Restferie' (Gå til 'Virksomhed' - 'Saldi' - Restferie'). Merferien rapporteres ikke til eIndkomst, da der i stedet bliver lavet en særskilt rapport.
Læs hvordan du håndterer restferie og feriefritimer i vejledning 'Restferie og feriefritimer'.
Beregn værdien af merferie
I de fleste tilfælde, for medarbejdere med merferie, optjener man 5 ekstra feriedage. Den ordinære ferie er 25 feriedage og merferien udgør 1 uge = 5 feriedage. Feriepengene beregnes med 12,5% af feriepengegrundlaget. Merferien beregnes som 1/5 del af dette (svarende til 1 uge) = 2,5%.
Systemet beregner dermed merferien, som 2,5% af feriepengegrundlaget.
Ved optjening af 5 merferie årligt optjenes 0,42 merferiedage ved hver lønperiode og det vil fremgå på lønsedlen sammen med den ordinære ferie. Medarbejderen vil dermed optjene 2,5 feriedage pr. lønperiode.
Eksempel
Feriepengegrundlaget er: 17.000 kr.
2,5% * 17.000 = 425 kr.
Værdien af 0,42 merferiedage = 425 kr.
Håndtering af Feriefritimer
I Intect kan du registrere feriefritimer for dine medarbejdere. Saldoen for feriefri opgøres i timer og kan ikke opsættes til dage. Vi henviser til at bruge Merferie, hvis saldoen skal fremgå i dage.
Det er muligt at sætte optjeningen af feriefritimer op på én af følgende tre fremgangsmåder:
- Fast tildeling (årlig eller pr. lønperiode)
- Tildeling baseret på ugentlige timer
- Avanceret tildeling
Alle tre muligheder gennemgår vi overordnet i afsnittet her, men du kan se en mere detaljeret gennemgang af tildelingerne via vores vejledning: Sådan fungerer feriefritimer
Fast tildeling af feriefritimer
Ønsker du en fast optjening af feriefritimer ud fra enten en årlig eller en månedlig periode, så håndterer du det på følgende måde.
- Gå til 'Medarbejder' - 'Ansættelse'.
- Under afsnittet 'Feriefritimer' dobbeltklikker du, så du kan redigere i informationerne (eller klikker på blyanten nederst til højre).
- Angiv antal timer, der skal optjentes til feriefritimer.
- Markér om optjeningen skal ske én gang årligt eller pr. lønperiode.
Fast tildeling af feriefritimer (årlig optjening):
- Vælg måneden for optjening i drop down-menuen.
- Bestem hvorvidt optjeningen for nyansatte og ved opnået anciennitet skal være 'forholdsmæssig', eller 'fuld' i drop downmenuen.
- Angiv anciennitetskravet i måneder.
- Vælg beregningsgrundlaget i drop down-menuen.
- Klik 'Gem ændringer' nederst i højre hjørne.
Fast tildeling af feriefritimer (optjening pr. lønperiode):
- Angiv anciennitetskravet i måneder.
- Vælg beregningsgrundlaget i drop down-menuen.
- Klik 'Gem ændringer' nederst i højre hjørne.
Automatisk tildeling af feriefritimer via normaltimer:
Ud over at optjene feriefritimer årligt eller pr. lønperiode kan du nu også vælge at tildele feriefritimer på baggrund af 'Normaltimer pr. uge'.
På skabelonen eller på den enkelte medarbejders ansættelse kan du vælge om feriefritimer skal tildeles baseret på de ugentlige timer. De ugentlige timer registreres på selve ansættelsen under rubrikken 'Timer & Fravær' i feltet 'Normaltimer pr. uge'.
- Gå til 'Medarbejder' - 'Ansættelse'.
- Klik på blyanten i nederste højre hjørne så siden bliver redigérbar.
- Klik på feltet 'Baseret på ugentlige timer'.
Hvis du har tastet f.eks. 37 timer i rubrikken 'Timer & Fravær' i feltet normaltimer pr. uge, så vil siden automatisk blive opdateret med 37 timer under rubrikken 'Feriefritimer'. Husk at gemme dine ændringer.
Avanceret tildeling af feriefritimer
Under Feriefritimer-opsætningen kan du nu vælge 'Avanceret tildeling' af feriefritimer.
Når du klikker på 'Avanceret tildeling', åbnes en popup, hvor du kan udfylde én eller flere af følgende felter: Måneder, Timer, Procent og Dato (se detaljeret beskrivelse af funktionen her: Sådan fungerer feriefritimer). De enkelte felter bruges til at definere, hvordan feriefritimerne skal tildeles.
Som det fremgår af ovenstående, så er der fire felter:
- Måneder — antal fuldt optjente ansættelsesmåneder, der udløser tildelingen.
- Dato — en bestemt kalenderdato, der udløser tildelingen.
- Timer — antal feriefritimer, der tildeles, når reglen udløses.
- Procent — hvor stor en andel af medarbejderens ugentlige standardarbejdstid, der tildeles som feriefritimer.
Det er vigtigt at huske på, at hvis du aktivt vælger at udfylde en bestemt kalenderdato, der udløser tildelingen, så vil denne dato overskrive måneder.
Feriefritimer håndteres via Saldi
Feriefritimer håndteres efterfølgende under fanen 'Saldi' (Gå til 'Virksomhed' - 'Saldi' - 'Feriefritimer'). Feriefritimerne rapporteres ikke til eIndkomst, da der i stedet bliver lavet en særskilt rapport.
Vær opmærksom på, at der kan opsættes en indstilling under Virksomhed-Opsætning-Indstilling, der bestemmer hvor mange timer medarbejderen må gå i minus, på feriefritimerne. Standard værdien er 0, hvilket betyder at medarbejderne ikke må have negative feriefritimer. Hvis der angives en værdi tillades negative saldi op til dette niveau.
Læs mere om Merferie og feriefritimer i i vejledning 'Restferie og feriefritimer'.