Skal din medarbejder have en anden sats end 12,5% i feriepenge, når vedkommende fratræder – fx fordi overenskomsten eller en individuel aftale bestemmer det – kan du indsætte en alternativ feriesats ved fratrædelse på medarbejderens ansættelse. Funktionen gælder medarbejdere, der er oprettet med ferietypen 'Betalt ferie'. Har medarbejderen i stedet 'Løbende afregning af feriepenge', skal du bruge feltet 'Særlig sats' – se Alternativ sats for beregning af feriepenge.
Denne artikel er sidst opdateret: september - 2026.
Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte supportteamet.
Sådan kontakter du Intect Support
_____________________________________________________________________________________________
Hvad påvirker den alternative feriesats ved fratrædelse?
Den alternative sats bruges kun på de feriepenge, der stadig står på medarbejderens saldo, når vedkommende fratræder – altså optjente feriedage, der hverken er afholdt eller udbetalt. Satsen bruges desuden til den løbende hensættelse af feriepenge i bogføringen. Den bliver ikke brugt til:
- Den løbende optjening af feriepenge i medarbejderens feriesaldo. Her beregnes der fortsat 12,5%.
- Feriedage, der er afholdt i løbet af ansættelsen. Her har medarbejderen fået løn under ferien.
- Feriedage, der udbetales undervejs i ansættelsen eller på selve fratrædelseslønsedlen.
Det betyder, at du i løbet af ansættelsen vil se feriepengene opgjort med 12,5% i medarbejderens saldo, selvom der er indsat en anden sats. Først ved fratrædelsen bliver feriepengene på fratrædelseslønsedlen afregnet med den alternative sats.
Indsæt en alternativ feriesats ved fratrædelse
Gå til 'Medarbejdere', søg efter den pågældende medarbejder og klik på fanen 'Ansættelse'. Dobbeltklik i feltet eller klik på 'Blyanten' nederst til højre for at gøre felterne redigérbare.
Find feltet 'Alternativ feriesats ved fratrædelse' og indsæt den procentsats, som medarbejderen skal have afregnet feriepenge med ved fratrædelse.
Husk til sidst at klikke 'Gem ændringer'.
Skal du foretage ændringen på en gruppe af medarbejdere på samme tid, kan du også lave ændringen direkte på medarbejderskabelonen.
Sådan ser du afregningen på fratrædelseslønsedlen
Når du kører og bogfører fratrædelseslønsedlen, afregner Intect automatisk feriepengene – enten til Feriekonto (eller en anden feriekasse), eller som indberetning til Feriepengeinfo, hvis I har feriepengene i eget hus. Det er i denne afregning, den alternative sats bliver brugt.
Afregningen står ikke som en linje i lønspecifikationen. Du finder den i boksen 'Feriestatus' på lønsedlen, i linjen 'Feriepenge':
- 'Optjent' viser de feriepenge, medarbejderen har optjent i den aktuelle lønperiode. Beløbet er beregnet med 12,5% – også på fratrædelseslønsedlen.
- 'Saldo' viser de feriepenge, der bliver afregnet ved fratrædelsen. Det er her, den alternative sats er brugt.
Når du vil kontrollere, at den alternative sats er brugt, skal du altså kigge på 'Saldo' og ikke på 'Optjent'. Linjerne 'Skat + AM-bidrag' og 'Efter skat' er beregnet ud fra saldoen.
Eksempel
Anna er ansat med betalt ferie og fratræder den 31. januar. Ifølge hendes overenskomst skal hun have 17,5% i feriepenge ved fratrædelse, så der er indsat 17,50% i feltet 'Alternativ feriesats ved fratrædelse'. I ferieåret har hun optjent 10,40 feriedage og afholdt 8,32 af dem – heraf 7,96 i januar – så der står 2,08 feriedage tilbage, da hun fratræder.
Sådan ser boksen 'Feriestatus' ud på hendes fratrædelseslønseddel:
| Optjent | Afholdt | Saldo | |
|---|---|---|---|
| Dage | 2,08 | -7,96 | 2,08 |
| Feriegrundlag | 18.537,60 | 131.337,60 | |
| Feriepenge | 2.317,20 | 4.596,82 |
-
'Optjent' i linjen 'Feriepenge' er januars optjening beregnet med 12,5%:
18.537,60 kr. × 12,5% = 2.317,20 kr. -
'Saldo' i linjen 'Feriepenge' er den endelige afregning. Her er de 17,5% brugt, men kun på den del af feriegrundlaget, der hører til de 2,08 feriedage, Anna ikke har afholdt:
131.337,60 kr. × 17,5% × 2,08 / 10,40 = 4.596,82 kr.
For de 8,32 feriedage, Anna har afholdt i løbet af ferieåret, har hun fået løn under ferien. De dage indgår derfor ikke i afregningen og får ikke den alternative sats på 17,50%.