Intect beregner automatisk medarbejderens feriepenge med 12,5% af den ferieberettigede løn. Det er den sats, som Ferieloven foreskriver. Hvis overenskomsten eller en individuel aftale med medarbejderen bestemmer en anden sats, er det muligt at indsætte en personlig procentsats på medarbejderens ansættelse. Det gælder medarbejdere, der er oprettet med Ferietypen 'Løbende afregning af feriepenge'. Har medarbejderen ferietypen 'Betalt ferie', hedder feltet i stedet 'Alternativ feriesats ved fratrædelse' og virker anderledes.
Denne artikel er sidst opdateret: september - 2026.
Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte supportteamet.
Sådan kontakter du Intect Support
_____________________________________________________________________________________________
Indsæt valgfri sats for beregning af feriepenge
Gå til 'Medarbejdere' og søg efter den pågældende medarbejder og klik på fanen 'Ansættelse'. Dobbeltklik i feltet eller klik på 'Blyanten' nederst til højre, for at gøre felterne redigérbare.
Markér feltet 'Særlig sats'. Systemet giver dig en advarsel:
Hvis du er indforstået med ovenstående klikker du 'Fortsæt'. Nu kan du indsætte den procentsats, som systemet skal beregne i feriepenge på medarbejderen.
Husk til sidst at klikke 'Gem ændringer'.
Skal du foretage ændringerne på en gruppe af medarbejdere på samme tid kan du også lave ændringen direkte på Medarbejderskabelonen.