Har du en medarbejder, hvor "Løsarbejder" tidligere skulle vinges af eller fjernes for både ATP/barsel og ferieoptjening samlet? Nu kan du vælge, om løsarbejder-reglerne skal gælde for ATP og barsel, for ferieoptjening, for begge dele, eller for ingen af delene.
I denne guide viser vi dig, hvad de fire muligheder i feltet 'Løsarbejder status' betyder, og hvad der sker med eksisterende medarbejdere og skabeloner.
Denne artikel er sidst opdateret: august 2026.
Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte supportteamet. Sådan kontakter du Intect Support
Feltet 'Løsarbejder status'?
Det tidligere afkrydsningsfelt "Løsarbejder" er erstattet af en dropdown, 'Løsarbejder status' i rubrikken 'Skat & eIndkomst'. Rubrikken findes under medarbejderens ansættelsesfane og på skabeloner.
I stedet for ét samlet ja/nej kan du nu vælge mellem fire muligheder, så løsarbejder-reglerne kan gælde for ATP/barsel og ferieoptjening uafhængigt af hinanden:
De fire muligheder
Under ansættelse (og på skabeloner) finder du feltet 'Løsarbejder status' med disse valgmuligheder:
- Ej løsarbejder – Standardberegning bruges både for ATP/barsel og ferieoptjening. Ingen løsarbejder-regler er aktive.
- Løsarbejder – Løsarbejder-reglerne gælder for både ATP/barsel og ferieoptjening.
- Kun for ATP og barsel – Løsarbejder-reglerne gælder kun for ATP- og barselsbidrag. Ferie optjenes efter standardreglerne.
- Kun for ferieoptjening – Løsarbejder-reglerne gælder kun for ferieoptjening. ATP og barsel beregnes efter standardreglerne.
Hvad betyder løsarbejder-reglerne i praksis?
Selve beregningsmetoden er ikke ændret – det er kun muligheden for at slå den til hver for sig, der er ny:
- ATP og barsel: Bidraget beregnes ud fra det faktiske antal timer ganget med en timesats, i stedet for at blive slået op i en intervaltabel. Det sædvanlige månedlige loft for ATP/barsel gælder stadig.
-
Ferieoptjening: Der optjenes 0,07 feriedage pr. dag, medarbejderen faktisk har arbejdet – uanset antal timer den dag – i stedet for den faste optjening pr. måned, som fuldtidsansatte normalt har.
Sådan sætter du feltet
- Gå til medarbejderens ansættelse (eller til den relevante skabelon under Virksomhed – Konfiguration – Skabeloner).
- Vælg den ønskede værdi i feltet "Løsarbejder status": Ej løsarbejder, Løsarbejder, Kun for ATP og barsel, eller Kun for ferieoptjening.
- Gem ændringen. Værdien anvendes fra den lønkørsel, hvor ændringen foretages.
Opretter du en ny medarbejder ud fra en skabelon, arves skabelonens "Løsarbejder status" automatisk til den nye ansættelse.
Lidt om den gamle opsætning:
Eksisterende opsætninger, hvor der blot var en boks med/uden flueben i feltet 'Løsarbejder', er konverteret automatisk, så ingen kunder oplever ændringer, medmindre I aktivt vælger en ny værdi:
- Medarbejdere, der tidligere ikke var markeret som løsarbejder, har nu status 'Ej løsarbejder.
- Medarbejdere, der tidligere var markeret som løsarbejder, har nu status 'Løsarbejder' (dvs. gælder fortsat både ATP/barsel og ferie, som før).
Det samme gælder ved oprettelse af en ny virksomhed ved at kopiere konfiguration fra en eksisterende virksomhed: skabelonernes 'Løsarbejder status' kopieres uændret med over.