Skal du justere en medarbejders ATP-bidrag manuelt - f.eks. i forbindelse med barsel eller dobbeltløn? Så kan du nemt gøre dette i Intect.
I denne guide viser vi dig, hvordan du kan justere ATP med lønarterne "ATP justering ansat" og "ATP justering arbejdsgiver", uden at det går ud over den automatiske ATP-beregning.
Denne artikel er sidst opdateret: august 2026.
Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte supportteamet.
Sådan kontakter du Intect Support
_____________________________________________________________________________________________
Typiske årsager til at regulere ATP
Reguleringslønarterne "ATP justering ansat" og "ATP justering arbejdsgiver" bruges typisk i to situationer:
- Regulering – f.eks. hvis en medarbejder har haft ulønnet barsel midt i en tidligere måned, og ATP-bidraget derfor skal justeres bagudrettet.
- Dobbeltløn – f.eks. hvis en nyansat medarbejder først registreres i Intect i februar, men reelt er ansat fra 15. januar, og I derfor kører dobbelt løn (og dermed skal have dobbelt ATP med).
Sådan gør du
1. Tilføj lønarten på medarbejderen
Gå til medarbejderens Løndata og tilføj lønarten "ATP medarbejderregulering" eller "ATP virksomhedsregulering".
2. Angiv beløb
Indtast beløbet som en forhøjelse (positivt) eller en nedsættelse (negativt), afhængigt af om ATP-bidraget skal op eller ned.
3. Se resultatet på lønsedlen
Klik på forhåndsvisning af lønseddel for at se, at balancen for det pågældende ATP-bidrag er justeret. Bemærk, at en regulering af medarbejderbidraget ikke automatisk ændrer virksomhedsbidraget – og omvendt.
4. Kør lønkørslen og se rapportering
Når lønkørslen er oprettet under Virksomhed - Lønkørsler, kan du finde reguleringsposteringerne i rapporten 'Løntotaler'.
Bemærk! For at få posterne med i bogføringsrapporten 'Løntotaler', så skal der være kontonumre på lønarterne i kontoplanen under Integrationer.
Advarsler og fejl
-
Hvis en medarbejders ATP-bidrag (medarbejder eller virksomhed) bliver negativt, vises en advarsel både under den enkelte medarbejders Løndata og under Virksomhed - Lønkørsler:
"Ét eller flere medarbejdere har et negativt medarbejder eller virksomhed ATP-bidrag i denne lønkørsel. Gennemgå ATP-reguleringen før lønkørslen bogføres."
- Hvis summen af medarbejder- og virksomheds-ATP bliver negativ, afvises lønkørslen ikke automatisk af Intect, men vil blive afvist af eIndkomst/SKAT ved indberetning. Vi anbefaler derfor, at man gennemgår reguleringen, før lønkørslen bogføres.
Rapportering til eIndkomst
Reguleringerne indgår i eIndkomst-indberetningen: medarbejder-ATP trækkes fra AM-indkomsten (felt 13), og summen af medarbejder- og virksomheds-ATP indgår i felt 46.