Du har en medarbejder, som allerede er fratrådt, og du ønsker at køre en ekstra løn. Det kan du sagtens, og systemet vil automatisk afregne feriepenge af den ekstra udbetaling, som det skal, selvom medarbejderen allerede er fratrådt.
Udfordringen er, at systemet ikke automatisk opdaterer medarbejderens feriesaldo. Feriegrundlaget opskrives nemlig ikke på en allerede fratrådt medarbejder, så feriesaldoen ændrer sig ikke - det kan betyde, at det, du har bogført, og det, der er indberettet til eIndkomst, ikke stemmer overens. Bemærk også, at der kun afregnes beløb - ikke dage - til Feriekonto.
Hvad gør man så? Det vil vi gennemgå i denne artikel.
Denne artikel er sidst opdateret: juli - 2026.
Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte supportteamet.
Sådan kontakter du Intect Support
_____________________________________________________________________________________________
Ekstra løn efter fratrædelse
Når først en medarbejders fratrædelseslønseddel er bogført, vil systemet stadig automatisk afregne feriepenge af eventuelle ekstra kørsler på denne stilling hos medarbejderen. Det, systemet derimod ikke gør, er at opdatere medarbejderens feriesaldo, da feriegrundlaget ikke opskrives på en allerede fratrådt medarbejder.
For at få feriesaldoen opdateret korrekt er du nødt til at tilbage- og fremføre fratrædelseslønsedlen jf. denne vejledning: 'Tilbagefør lønseddel og fremfør den igen'