I Intect kan du tilrette medarbejderens fritvalgssaldo nemt og hurtigt ved brug af en af de to nedenstående metoder.
Se vejledningen for rettelse af 'Import af overtidssaldo' og 'import af medarbejdergæld'.
Denne artikel er sidst opdateret: marts-2026
Har du spørgsmål til denne artikel , kan du kontakte supportteamet.
Sådan kontakter du Intect Support.
______________________________________________________________________________
Korrektion af fritvalg
Der er to metoder du kan bruge til korrektion af fritvalg. Du kan rette fritvalgen via en lønart direkte på løndata eller lave en rettelse via Dataimport.
Korrektion via Lønart
Gå til medarbejderens løndata og tilføj en ny linje - vælg lønarten 'Regulering af fritvalg'
Fritvalgen er nu tilrettet med det beløb, som er indsat i 'Beløb' og det vil afspejles på en forhåndsvisning af lønsedlen.
Denne metode er hensigtsmæssigt hvis du kun skal rette få medarbejdere. Hvis du foretrækker at rette direkte på løndata er det også muligt at lave denne rettelse ved at indlæse lønarten via Dataimport. Læs mere i vejledningen 'Import af løndata fra Excel'.
Korrektion via Dataimport
Gå til 'Virksomhed' - 'Opsætning' - 'Dataimport' og vælg 'Primosaldi/Korrektioner - enkelt saldo'.
Vælg 'Hent skabelon' og klik på 'Download'.
Vælg den dato, du ønsker ændringen skal gælde fra. Vælg lønperiodens slutdato, for den lønseddel hvor du ønsker at se din ændring og klik 'OK'.
Der vil nu blive åbnet en Excel-fil, hvor du kan indsætte dine data.
Indsæt de medarbejdere, du skal korrigere saldoen for. Du kan anvende cpr.nummer, navn, initialer eksterne reference eller Medarbejder-ID. Du skal sikre dig, at det er en unik værdi eller en kombination at flere værdier, som tilsammen bliver unikt for medarbejderen.
I feltet ' Effekt dato' skal der stå den dato, rettelsen skal have effekt på lønsedlen og i rapporterne. Vi anbefaler at du vælger slutdatoen for den lønperiode, du ønsker at påvirke.
I feltet 'Afholdelse/optjening indsætter du:
- 0 = korrektion af optjeningen
- 1 = korrektion af afholdelse
Indsæt nu de data, som du gerne vil rette i 'Beløb' eller 'Dage'.
På billedet nedenfor er der markeret en lille rød trekant. Når du fører musen henover denne trekant i excel-arket får du en beskrivelse af hvordan feltet skal udfyldes.
Vær opmærksom på, at der er to skjulte kolonner 'F' og 'G'. Teksten i kolonnerne er afgørende for at systemet kan læse hvilken saldo der skal rettes, så sørg for ikke at slette værdierne i de to kolonner.
Importér din fil
Gå til 'Virksomhed' - 'Opsætning' - 'Dataimport' og vælg 'Primosaldi/Korrektioner - enkelt saldo'.
Vælg 'Upload udfyldt fil' og klik på 'Upload'.
Din rettelse til Fritvalgen er nu indlæst og du vil kunne trække en lønseddel, for den periode, du har lavet rettelsen og se din ændring.