I denne vejledning beskriver vi hvordan du godkender den indtastede løn, så lønadministratoren kan færdiggøre lønkørslen.
Denne artikel er sidst opdateret: september - 2025.
Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte supportteamet.
Sådan kontakter du Intect Support
_____________________________________________________________________________________________
Godkendelse af løn
Når al løn er indberettet og alle dine medarbejdere står i oversigten 'klar til godkendelse' skal lønnen godkendes. Dette gøres på forsiden, ved at klikke på knappen 'lønsedler godkendelse'.
Herefter åbnes siden hvor du kan se alle dine medarbejderes lønsedler inden du godkender.
Det er VIGTIG du kigger alle dine medarbejderes lønsedler igennem inden du klikker på godkend.
Ved fejl i lønseddel
Hvis du opdager en fejl i gennemgangen af lønsedlerne, skal du klikke på 'Close' og gå tilbage på den medarbejder, der skal rettes.
Godkendelse af alle lønsedler
Når alle lønsedler er gennemgået og du er klar til at godkende lønnen, klikker du på knappen 'Godkend alle medarbejdere' i bunden af billedet.
Finder du en fejl efter du har godkendt alle lønsedlerne, eller skal der laves en ændring på en medarbejder, kan du at gøre det, så længe det er inden datoen for sidste indberetningsfrist.
Skal du foretage en ændring skal du gøre det fra medarbejderoversigten og vælge lønkørsel, hvor efter du retter de løndele der er forkerte eller evt. tilføjer dem der mangler.